Når bilen bruges til både arbejde og private ærinder

Der kan være få minutter mellem privat kørsel og erhvervskørsel, når du bruger samme bil til arbejde og hverdag. Du kører fra kontoret til en kunde og tager bagefter en afstikker for at hente en pakke. Bilen er den samme, men formålet med kørslen skifter undervejs. Kørebogen skal derfor vise de enkelte dele af turen, ikke blot dagens samlede afstand. Her er udgangspunktet din egen bil, som du også bruger til arbejde. Hvis arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed, gælder der andre spørgsmål om privat rådighed og beskatning.

Hvad tæller som erhvervskørsel i din egen bil?

Erhvervskørsel afhænger af den konkrete strækning og dens forbindelse til arbejdet. Hvis du kører mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver i din egen bil, regnes kørslen som erhvervsmæssig. Det gælder for eksempel turen fra arbejdsgiverens kontor til et kundemøde. Kørsel inden for samme arbejdsplads kan også være erhvervsmæssig, for eksempel mellem bygninger på et større arbejdsområde. Arbejdstøjet og tidspunktet på dagen afgør ikke, hvordan turen skal registreres. Kørebogen skal vise, hvor du kørte hen, og hvilken arbejdsopgave kørslen vedrørte.

Private ture er dine egne ærinder. Turen til supermarkedet bliver ikke erhvervsmæssig, fordi du taler med en kollega i telefonen undervejs. En arbejdscomputer i bagagerummet ændrer heller ikke formålet med en familietur. Tag udgangspunkt i destinationen og opgaven, når du registrerer kørslen.

Beskriv formålet konkret, når du registrerer en erhvervstur. Skriv for eksempel, at du kørte til et kundemøde om en bestemt opgave, og ikke blot »arbejde«. Startadresse og slutadresse knytter beskrivelsen til den kørte strækning. Har kunden flere afdelinger, skal du angive den afdeling, du besøgte, og ikke kun virksomhedens navn.

Er turen mellem hjem og arbejde privat?

Den almindelige tur mellem hjemmet og den faste arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Det kan virke overraskende, fordi turen netop skyldes arbejdet. Skattereglerne skelner imidlertid mellem at komme på arbejde og at køre som led i arbejdet. Du skal derfor ikke automatisk registrere morgenens tur til kontoret som erhvervskørsel, selv om du fortsætter til et kundebesøg senere på dagen. Vurdér turen fra hjemmet til kontoret for sig, adskilt fra turen mellem kontoret og kunden.

60-dages-reglen giver en undtagelse. Kørsel mellem hjem og en arbejdsplads kan være erhvervsmæssig i højst 60 arbejdsdage inden for en periode på 12 måneder, når betingelserne er opfyldt. Du skal holde styr på arbejdsdagene på den pågældende arbejdsplads. Det er ikke nok at kalde adressen »midlertidigt arbejde«, og optællingen begynder ikke automatisk forfra ved et årsskifte.

Gem datoerne for de dage, hvor du kører mellem hjemmet og den relevante arbejdsplads. Arbejder du på skiftende adresser, skal du angive dem præcist. Skriver du blot »ud til kunde«, kan du ikke bruge registreringen til at følge dagene på den enkelte adresse.

Sådan deler du privat kørsel og erhvervskørsel på samme tur

På en blandet tur er der både arbejde og private ærinder. Hele forløbet skal ikke registreres som erhvervskørsel, blot fordi det første stop vedrører arbejdet. Kører du fra kontoret til en kunde og derefter til en privat aftale, skal du adskille strækningerne i kørebogen. Ellers kommer kørslen til den private aftale til at stå med kundebesøget som formål. Det sker, hvis en automatisk registrering samler hele turen under samme beskrivelse.

Hold øje med private afstikkere undervejs. Kører du mellem arbejdspladser og tager en omvej for at hente en pakke, må pakkestoppet ikke forsvinde i registreringen af arbejdsruten. Notér det faktiske forløb, og markér de private kilometer for sig. Fordelingen afhænger af ruten og reglerne for den pågældende kørsel. Du kan derfor ikke bruge en fælles fordelingsprocent til alle blandede ture.

Registreringen skal vise, hvilke kilometer der hører til hvilket formål. Du behøver ikke føre forskellige kørebøger for privat kørsel og erhvervskørsel. Undgå derimod en enkelt post med teksten »kundebesøg og indkøb«, hvor hele afstanden står som erhverv. Opret separate registreringer, eller angiv afstand og formål tydeligt for hver del af turen, og læs mere her om at samle registreringerne i en kørebog som PDF.

Hvilke oplysninger skal du skrive i kørebogen?

Kørebogen skal knytte datoen til turens rute og formål. Skriv startadresse, slutadresse og den kørte afstand. Ved erhvervskørsel beskriver du den arbejdsopgave, kørslen vedrørte. »Møde om tilbud hos kunde på havnekontoret« fortæller mere end »møde«. Tog du en privat afstikker, skal opdelingen fremgå ved den pågældende tur. En kalenderaftale om et kundemøde dokumenterer ikke, hvordan du brugte bilen før og efter mødet.

Når du skal bruge kørselsregnskabet til skatteopgørelsen, skal du føre det dagligt. Det skal blandt andet vise kilometertællerens stand ved dagens begyndelse og afslutning og fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Du skal også angive de erhvervsmæssige bestemmelsessteder. Så kan du kontrollere dagens registreringer mod den afstand, kilometertælleren viser.

Notér oplysningerne, mens du stadig husker dagens forløb. Efter flere uger er besøg på samme adresse svære at skelne fra hinanden, især hvis et af besøgene var privat. Et kørselsregnskab, som du først udarbejder bagefter, er ikke tilstrækkelig dokumentation. Bruger du automatisk turregistrering, skal du stadig tilføje formålet og rette registreringen, hvis systemet har klassificeret en privat strækning som arbejde.

Hvad betyder opdelingen for din godtgørelse?

Arbejdsgiveren skal beregne skattefri kørselsgodtgørelse ud fra det faktiske antal erhvervskilometer. Et fast beløb, som du får uafhængigt af kørslen, er skattepligtigt som løn. Opdelingen af en blandet tur har derfor betydning for arbejdsgiverens beregning. Tæller du en privat omvej med som erhvervskørsel, bliver kilometergrundlaget forkert, selv om du har registreret datoen og kundens adresse korrekt. Den private omvej skal trækkes ud af kilometergrundlaget, før arbejdsgiveren beregner godtgørelsen.

Kørebogen dokumenterer kørslen, men giver ikke i sig selv ret til skattefri godtgørelse. De øvrige betingelser skal også være opfyldt. Hold derfor registreringen af ruten adskilt fra spørgsmålet om udbetaling. Først fastlægger du turens faktiske forløb og den erhvervsmæssige del. Derefter kan arbejdsgiveren bruge de relevante kilometer, når godtgørelsen behandles.

Finder du en fejl, skal du rette den berørte strækning og forklare ændringen. Skriv for eksempel, at du tidligere havde medregnet en privat omvej. Undgå at justere en hel måneds erhvervskørsel med et løst anslået kilometertal. Har arbejdsgiveren allerede brugt registreringen til en udbetaling, skal du give besked, så arbejdsgiveren kan korrigere kilometergrundlaget i den relevante afregning.

Skal et kort privat stop også fremgå?

En privat omvej bliver ikke til erhvervskørsel, fordi ærindet kun tager få minutter. Registrér det faktiske forløb, og adskil de private kilometer fra arbejdsstrækningen. Ligger stoppet direkte på ruten, er der ikke ekstra kilometer at fordele.

Kan jeg nøjes med at registrere dagens samlede kilometer?

Nej, dagens samlede afstand viser ikke, hvilke kilometer der var private, og hvilke der vedrørte arbejdet. Du skal også angive fordelingen og de erhvervsmæssige bestemmelsessteder i kørebogen. Registreringen skal for eksempel vise kundeturen for sig, adskilt fra eftermiddagens private indkøbstur.