Myter og fakta: Alt du bør vide om hjertestarterens funktion

Når et menneske falder om med hjertestop, kan minutter være forskellen på liv og død. Alligevel er der stadig mange, som tøver med at bruge en hjertestarter – ofte fordi de er usikre på, hvordan den fungerer, eller fordi de er bange for at gøre noget forkert. Myter og misforståelser kan afholde folk fra at handle hurtigt og effektivt i en kritisk situation.

I denne artikel gør vi op med de mest udbredte myter om hjertestartere og præsenterer de vigtigste fakta, du bør kende. Vi gennemgår, hvordan en hjertestarter virker, hvem der må bruge den, og hvorfor tiden er så afgørende, når ulykken er ude. Du får også indblik i, hvor du typisk finder hjertestartere, hvordan de vedligeholdes, og hvilken rolle de kommer til at spille i fremtidens førstehjælp.

Uanset om du allerede har taget et førstehjælpskursus, eller du blot vil føle dig mere tryg ved at handle, hvis du står i en nødsituation, giver denne artikel dig alt, du skal vide om hjertestarterens funktion – så du kan hjælpe med at redde liv.

Hvad er en hjertestarter, og hvordan virker den?

En hjertestarter, også kaldet en AED (automatisk ekstern defibrillator), er et livsvigtigt apparat, der bruges til at genstarte hjertet ved pludseligt hjertestop. Når en persons hjerte går i stå eller slår uregelmæssigt på en måde, der forhindrer effektiv blodcirkulation, kan en hjertestarter sende et kontrolleret elektrisk stød gennem hjertet.

Dette stød kan bringe hjertets normale rytme tilbage. Hjertestarteren er designet til at være brugervenlig, så selv personer uden medicinsk uddannelse kan anvende den.

Når apparatet tændes, guider det brugeren trin for trin med både stemme- og billedinstruktioner. Først placeres elektroderne på den tilskadekomnes brystkasse, hvorefter hjertestarteren automatisk analyserer hjerterytmen og vurderer, om et stød er nødvendigt. Kun hvis det er sikkert og nødvendigt, vil apparatet give tilladelse til at afgive stød. Dette gør hjertestartere til et uundværligt redskab i akutte situationer, hvor hurtig handling kan redde liv.

De mest udbredte myter om hjertestartere

Der findes mange misforståelser om hjertestartere, som desværre kan afholde folk fra at bruge dem i en nødsituation. En af de mest udbredte myter er, at det kun er sundhedsfagligt personale, der må eller kan betjene en hjertestarter, men det er ikke korrekt – de fleste hjertestartere er designet, så alle kan bruge dem, uanset erfaring.

En anden myte er, at man kan komme til at gøre mere skade end gavn, hvis man bruger en hjertestarter forkert.

I virkeligheden analyserer hjertestarteren selv hjertets rytme og afgør, om der er behov for et stød, så man kan ikke give et forkert stød.

Mange tror også fejlagtigt, at hjertestarteren kan genoplive alle med hjertestop, men desværre er det ikke altid tilfældet – dog øger brugen af hjertestarter markant chancerne for overlevelse. Endelig er der myten om, at hjertestartere er komplicerede at bruge, men de fleste modeller giver tydelige, trin-for-trin instruktioner både med lyd og billeder, så alle kan handle hurtigt og sikkert.

Kan alle bruge en hjertestarter?

Ja, alle kan i princippet bruge en hjertestarter – også selvom man ikke har en sundhedsfaglig baggrund eller tidligere erfaring med førstehjælp. Moderne hjertestartere er nemlig designet til at være brugervenlige og guider dig trin for trin gennem hele processen med tydelige stemmebeskeder og visuelle instruktioner.

Det betyder, at selv personer uden forudgående kendskab kan handle hurtigt og korrekt i en nødsituation.

Hjertestarteren analyserer selv hjertets rytme og afgør, om der skal gives et stød, så du kan ikke komme til at gøre noget forkert. Det vigtigste er, at du tør handle – for hvert minut tæller, når nogen får hjertestop.

Tiden er afgørende: Derfor skal du handle hurtigt

Når et menneske får hjertestop, er hvert sekund afgørende for overlevelsen. Allerede efter få minutter uden hjertemassage og stød fra en hjertestarter begynder hjernens celler at tage skade, og chancen for at overleve falder drastisk for hvert minut, der går.

Faktisk reduceres overlevelsesmulighederne med ca. 10 procent for hvert minut, hvor hjælpen udebliver. Derfor er det altafgørende, at man handler hurtigt og ikke tøver med at bruge en hjertestarter, hvis situationen kræver det.

Jo hurtigere hjertestarteren tages i brug, desto større er sandsynligheden for, at personen kan reddes uden varige mén. At reagere hurtigt kan betyde forskellen på liv og død – så hellere handle én gang for meget end én gang for lidt.

Sikkerhed og fejl: Kan man gøre skade med en hjertestarter?

Når det kommer til hjertestartere, er et af de mest udbredte spørgsmål, om man som lægperson kan gøre skade – enten på den bevidstløse patient eller sig selv – ved at bruge apparatet forkert.

Her kan du læse mere om læs hvordan en hjertestarter virker her.

Det korte svar er, at risikoen for at gøre skade er meget lille, og at det i en nødsituation altid er bedre at forsøge at hjælpe end at lade være.

Du kan læse meget mere om køb hjertestarter her.

Moderne hjertestartere er designet med avancerede sikkerhedsforanstaltninger, der minimerer risikoen for fejl. Apparatet analyserer selv hjertets rytme og afgør, om et stød er nødvendigt; det vil simpelthen ikke give et stød, hvis der ikke er behov for det.

Dette betyder, at du ikke kan “starte et hjerte forkert” eller forværre situationen ved at bruge hjertestarteren på en person, der ikke har hjertestop.

Derudover guider de fleste hjertestartere brugeren trin for trin med tydelige stemmeanvisninger, så risikoen for at lave en fejl bliver endnu mindre. Nogle kan være bekymrede for, om de kan skade sig selv eller andre til stede, men så længe man følger anvisningerne og sørger for, at ingen rører ved patienten under stødafgivelsen, er det ufarligt for omgivelserne.

Skader som forbrændinger eller mindre blå mærker på patientens bryst kan forekomme, men disse er små i forhold til de livstruende konsekvenser ved ubehandlet hjertestop. Afslutningsvis er det vigtigste at understrege, at chancen for at redde liv langt overstiger den minimale risiko for skade – og at ingen bør holde sig tilbage fra at bruge en hjertestarter i en nødsituation af frygt for at gøre noget forkert.

Typiske steder, du finder hjertestartere

Hjertestartere er placeret strategisk mange steder i det offentlige rum for at sikre hurtig adgang i tilfælde af hjertestop. Du finder dem ofte på steder med mange mennesker, såsom togstationer, lufthavne, sportsanlæg, indkøbscentre og større arbejdspladser.

De er også almindelige i idrætshaller, svømmehaller og ved større kultur- og koncertsteder. Flere boligområder og foreninger har valgt at opsætte hjertestartere udendørs, så de er tilgængelige døgnet rundt.

Mange skoler og institutioner har også installeret hjertestartere for at øge sikkerheden for både elever og ansatte. Typisk er hjertestarterne placeret synligt på vægge, ofte i grønne eller gule bokse med tydelig skiltning, så de er lette at finde i en nødsituation.

Vedligeholdelse og tilgængelighed – hvad skal man vide?

Når det kommer til hjertestartere, er det ikke nok blot at have dem til rådighed – det er mindst lige så vigtigt, at de bliver korrekt vedligeholdt og altid er tilgængelige, når der er brug for dem. En hjertestarter kræver løbende eftersyn for at sikre, at elektroder og batteri er funktionsdygtige.

De fleste moderne hjertestartere har selvtest-funktioner, der automatisk tjekker, om enheden virker, men det er stadig ejerens ansvar at holde øje med eventuelle fejlmeldinger og udskifte dele efter producentens anvisninger.

Batterier og elektroder har nemlig en udløbsdato og skal skiftes med jævne mellemrum – typisk hvert andet til femte år, afhængigt af model og brug. Hvis udstyret ikke er opdateret, risikerer man, at hjertestarteren ikke virker optimalt i en nødsituation.

Vedligeholdelsen bør derfor indgå som et fast punkt hos virksomheder, institutioner og foreninger, der har en hjertestarter hængende. Tilgængeligheden spiller også en afgørende rolle: Hjertestarteren bør være placeret et synligt og let tilgængeligt sted, hvor alle kan komme til den døgnet rundt.

Udendørs skabe, der beskytter mod vejr og vind, kan sikre, at hjertestarteren er klar til brug hele året – også uden for almindelig åbningstid. Det anbefales desuden at registrere hjertestarteren i Hjertestarter-Netværket, så alarmcentralen kan guide førstehjælpere direkte til den nærmeste hjertestarter i tilfælde af hjertestop. Kort sagt: En velfungerende hjertestarter kræver både ansvarlig vedligeholdelse og let adgang for at kunne redde liv, når uheldet er ude.

Hjertestarterens rolle i fremtidens førstehjælp

I takt med den teknologiske udvikling bliver hjertestarteren en stadig mere integreret del af fremtidens førstehjælp. Nye og smartere modeller gør det endnu lettere for almindelige mennesker at yde livreddende hjælp, allerede inden ambulancen når frem.

Fremtidens hjertestartere forventes at blive endnu mere brugervenlige med tydelige stemmeinstruktioner, automatiske analyser og måske endda mulighed for fjernvejledning via mobilforbindelse.

Samtidig arbejdes der på at gøre hjertestartere endnu mere tilgængelige i det offentlige rum, så responstiden forkortes yderligere. Kombinationen af teknologi, øget udbredelse og bedre oplysning betyder, at hjertestarteren i stigende grad bliver et uundværligt redskab, der kan være med til at redde endnu flere liv, når hvert sekund tæller.